Om sekundær traumatisering
Traumer kan se ud på forskellige måder og påvirke forskelligt. At være direkte udsat for en traumatiserende hændelse kaldes primær traumatisering. Traumer kan også videregives i ens nære relationer - til ens partner, børn, venner eller den fagprofessionelle, der arbejder med borgeren. Det kaldes sekundær traumatisering.
En opvækst med traumatiserede forældre kan medføre sekundær traumatisering hos barnet. Traumatiske forstyrrelser hos den voksne påvirker forældreevnen og svækker evnen til at opfange ens barns signaler og behov. Børn har behov for forældre, som skaber en hverdag med stabilitet, sammenhæng, tillid og tryghed. Det er i trygheden og tilliden, at et barn har roen til at udvikle sig. Ved sekundær traumatisering udvikler børn symptomer på traumatisering, der har samme karakter som hos de primært traumatiserede. Nogle af symptomerne har et mønster, der kendes fra diagnosen PTSD, såsom mareridt, angst for at være alene, let til vrede, uro, hyperaktivitet, koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder og udfordringer med social kontakt.
Læs mere om traume-smitte hos børn
Traumer mellem voksne
Traumerne kan også smitte mellem de voksne i familien. Partneren skal fx rumme og bære den traumatiseredes tilstand og risikerer at udvikle tilsvarende stresssymptomer eller angst og depressionssymptomer (Montgomery, 2012, Traume.dk).
Det kan igen påvirke arbejdsevnen samt evnen til at lære dansk pga. at hukommelsen og koncentrationen kan blive udfordret.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har udgivet en faghåndbog og manual, stærkt inspireret af Oasis' faghåndbog og manual Model Hel Familie. Styrelsens materiale er henvendt til kommunale sagsbehandlere i beskæftigelsesafdelinger i forhold til at arbejde med flygtninge med traumer og beskæftigelse.