Behandlingsmetoder

Mange metoder kan føre til traumebearbejdning. I Oasis bruger vi velkendte metoder og afprøver nye - tilpasset den enkelte patient.

 

EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing) er en evidensbaseret metode til behandling af PTSD (Post Traumatic Stress Syndrom). EMDR blev udviklet af psykolog Francine Shapiro tilbage i slutningen af 1980’erne. Siden er der blevet udført en stor mængde forskning i effekten af EMDR og denne har ført til, at både WHO og den amerikanske psykologforening anbefaler EMDR som behandlingsform for mennesker med PTSD.

EMDR terapi, er en terapi, som hjælper til at mindske det ubehag, som stammer fra ubehagelige oplevelser i fortiden og som kan forstyrre i dagligdagen, . EMDR hjælper til, at fortid forbliver fortid, og nutid bliver nutid. Gennem bevægelse af øjnene fra side til side kombineret med at tale om sin traumehistorie, kan patienten være i fortiden og samtidig komme tilbage til nutiden til et trygt sted, hvis det bliver for overvældende.

EMDR terapi bliver anvendt til at hjælpe børn og unge med at håndtere angst og panikfølelser, sorg, reaktioner på fysiske sygdomme, depressioner og rigtig mange andre tilstande, som kan være forbundet med stærke følelser. I EMDR terapi arbejder Oasis med tænkningen, at bag symptomer ligger oplevelser. Vi fokuserer derfor ikke på symptomet i sig selv, men hvad der har forårsaget symptomet, og dette er med til at skabe varige forandringer. Såvel i de invaliderende symptomer som ændret adfærd.

Alle psykologer er uddannede i EMDR-metoden.

 

 

Inden for den systemiske tilgang forstår man mennesket som del af forskellige systemer – eksempelvis familien, parforholdet, venskaber, arbejde, skole/uddannelse, sportsklubben, kommunen, samfundet m.v. Den systemiske tilgang har fokus på relationerne i og mellem de forskellige systemer.

Vores oplevelse af hvem vi er som menneske, skabes og genskabes konstant i de systemer, vi er del af. På den måde rummer hverdagen potentiale for de størst mulige forandringer. Det, vi gør i en relation, gør vi i afstemthed med andre mennesker, omgivelser, normer, kultur m.v. Det betyder, at vi på en og samme tid påvirker og påvirkes af systemet. Målet i familiebehandlingen er blandt andet at se på, hvordan den enkelte i familien påvirker og bliver påvirket af hinandens reaktioner, roller og af det omgivende samfund.

Derfor samarbejder Oasis blandt andet via netværksmøder med andre fagprofessionelle, som er involveret i familien. Alle relationer har en betydning. Ikke mindst ift. til de børn, som viser problemet, men ikke er problemet (Hertz, 2017).

 

 

Den narrative tilgang anskuer personers identitet som skabt i og af de fortællinger, der findes om vedkommende – både de fortællinger, som personerne har om sig selv og de fortællinger, som andre har om personen.

Et menneskes identitet er således ikke fastlåst til en kerne eller en essens, men nuanceret, kompleks og sproglig.

I en terapeutisk kontekst vil dette betyde, at terapeuten altid har for øje, at den enkelte person skal beskrives og forstås i sin kompleksitet. Dette gøres både i den individeulle behandling via NET og i familiebehandling, fx via Livets Træ og genogrammer.

Både psykologer og socialrådgivere i Oasis anvender narrative tilgange.

 

Narrativ eksponeringsterapi (NET) er en korttidsbehandling til behandling af komplekse og vedvarende traumatiske oplevelser. NET er et betydeligt element i Oasis behandlingstilgang og lægger sig tæt op ad beskrivelsen af narrative eksponeringsterapiforløb.

Ved at lægge et tov med blomster for de positive oplevelser og sten for de negative traumer sammen med patienten, kan patienten få et overblik over sit liv og se både de ressourcer, som fik ham igennem de svære oplevelser, og bearbejde de svære oplevelser ved at tale om dem med terapeuten.

NET-metoden blev udviklet af traumespecialister i den internationale bistandsorganisation Victims’ Voice (www.vivo.org) til arbejdet i flygtningelejre i Afrika og Asien. NET blev udviklet med henblik på anvendelse i flygtningelejre, hvor der var mange flygtninge med komplekse traumeoplevelser og få terapeuter og nødhjælpsarbejdere. Der var derfor behov for at oplære nødhjælpsarbejdere uden terapeutisk uddannelse, så de i lejrene kunne bidrage med traumebehandling til så mange flygtninge som muligt. 

I Oasis anvender psykologerne narrativ eksponeringsterapi som del af behandlingen til udredning af traumehistorien.

 

Mange patienter føler at dele af deres krop er spaltet fra. Hvis de fx lider af kraftig hovedpine eller har oplevet smertelige tab, kan de ikke mærke resten af kroppen. Patienternes nervesystem er højspændt og hele tiden i alarmberedskab. Derfor arbejdes med afspænding og balance mellem hvile og aktivitet. Kropsbehandleren har fokus på, om smerter skyldes ydre faktorer fra traumatiske oplevelser, reaktioner på psykiske vanskeligheder eller forkerte bevægelser. Patienten undervises løbende i sammenhængen mellem kropslige reaktioner og psykosociale vanskeligheder, fordi kroppen husker, hvad den har været udsat for og det sætter sig som spændinger og smerter i hele kroppen.

I samarbejde med patienten lægges en plan for motion, døgnrytme og afspændingsøvelser samt kost og væskeindtag. Metoderne varierer efter patientens symptomer, men kan fx være

De psykomotoriske terapeuter i Oasis er specialiserede i traumebehandling med fokus på kroppen af både børn og voksne. De behandler også i grupper.

 

Hos socialrådgiveren udredes patientens sociale livshistorie efter den systemiske, løsningsfokuserede eller narrative metode. Patienten bliver spurgt om sin sociale status i hjemlandet og i Danmark: Familienetværk, uddannelse, arbejdserfaring, boligforhold, økonomi, fremtidsplaner og kontakt til danske myndigheder.

Hvilke problemer behandles?

Socialrådgiveren tager udgangspunkt i patientens aktuelle sociale problemer. I samarbejde med patient og henviser, som typisk er Jobcentret eller egen læge, koordinerer socialrådgiveren rehabiliteringsindsatsen. Metoden er at skabe tillid og kontakt for at understøtte samarbejdet, koordinere, indhente oplysninger, lægge planer og holde netværksmøder med patienten og samarbejdspartnere. Målet er at patienten kommer ud af sin sociale isolation, bliver mere aktiv i sin hverdag, eller kommer i gang med arbejde eller anden aktivitet uden for hjemmet.

Socialrådgiverne er specialiserede i eksil-, integrations- og kulturkommunikation og er også del af familiebehandlingen og  gruppeforløb.