Når forældre er traumatiserede af krig og flugt, smitter det hele familien.
Hvis ikke vi behandler familierne i tide, risikerer vi, at traumesymptomer, angst og depression bliver givet videre til næste generation. Det er skidt for børnene, dyrt for samfundet og skader integrationen.
Det viser et forskningsprojekt fra 2016. Forældrenes primære traumer, eller den måde de håndterer deres traumer på i kontakt med deres pårørende, ’smitter’ hele familien. Børnene risikerer at blive sekundært traumatiserede og udvikle samme stresssymptomer. Selvom de ikke selv har oplevet krig og flugt. Derfor er tidlig indsats vigtig.
Børnene har flere symptomer på angst og depression, og de lider mere af opmærksomheds- og adfærdsvanskeligheder end børn i almindelighed. Flertallet af børnene har også, hvad forskerne kalder en utryg tilknytningsstil. Det betyder, at børnene har sværere ved at danne relationer til andre børn og voksne. De har grundlæggende mindre tillid til, at de kan få den hjælp, omsorg og trøst hos deres forældre, som de har brug for. Den sidste tredjedel af de undersøgte børn viste sig til gengæld at være helt velfungerende. Forskerne så et klart mønster:
"Det er tydeligt, at børnenes trivsel afhænger af, hvilken relation de har til deres forældre og hvor godt familien fungerer, for eksempel om det er begge forældre, der er traumatiserede, om forældrene har mange konflikter og om barnet bliver omsorgspersonen, der giver sig til at tage sig af den syge mor eller far," fortæller Nina Thorup Dalgård, psykolog og forsker bag projektet til Københavns Universitets hjemmeside.
Bedre til at opdage symptomerne tidligt
Heldigvis kan både primær og sekundær traumatisering behandles. Og jo tidligere, des bedre. En undersøgelse, som Oasis også har udført sammen med Københavns Universitet, viser at flygtningebørn, der oplevede personlig og faglig støtte fra hjem og skole, også havde bedre trivsel. Samtidig viser undersøgelsen dog, at børnene ofte skjuler deres problemer for både forældre og skole, og at det derfor kan være svært at opdage problemerne og give den nødvendige støtte.
Derfor skal frontpersonalet blive endnu bedre til at opdage symptomerne. I Oasis har vi udviklet en behandlings- og opsporingsmodel, Model Hel Familie, med kurser og materiale til kommunale fagpersoner. Den har været testet i flere kommuner og medvirket til, at der bliver taget tidlig kontakt, og at kommunerne har redskaberne til at opspore, identificere og tale med familierne om problemerne. Se identifikationsspørgeskemaet og vejledningen her.