Længere tid på skolebænken, giver gevinst på arbejdsmarkedet

Den store flygtningestrøm, der ramte Europa i 2015-2016, har givet fornyet interesse for flygtninges integration på det europæiske arbejdsmarked. De fleste lande tilbyder flygtninge en kombination af sprogundervisning og beskæftigelsesrettede indsatser. De seneste år har en række lande, herunder Danmark, lagt større vægt på en strategi, der prioriterer tidlig kontakt med arbejdsmarkedet. Tidligere analyser har vist, at virksomhedsrettede indsatser kan give positive beskæftigelseseffekter, men ikke hvilken indflydelse den tidlige kontakt med arbejdsmarkedet har på flygtninges sprogindlæring.Det Nationale Forsknings- og analysecenter, VIVE, har derfor undersøgt, hvilken indflydelse virksomhedspraktik har for flygtninges sprogtilegnelse, og om en eventuel forringelse af sproglige kompetencer opvejes af et forbedret beskæftigelsespotentiale på længere sigt. Undersøgelsen afdækker derfor både, hvilken effekt tidlig virksomhedspraktik har på flygtninges sprogtilegnelse og på tilknytningen til arbejdsmarkedet på længere sigt.

Lavere karakterer til de hurtige

Flygtninge, der kommer i virksomhedspraktik i løbet af det første år i landet, får i gennemsnit en lavere karakter ved deres eksamen i dansk. Den tidlige virksomhedspraktik går derfor ud over flygtninges formelle sprogkundskaber. Desuden viser undersøgelsen, at den tidlige kontakt til arbejdsmarkedet har positive effekter for flygtninges beskæftigelse på kort sigt. Effekterne udjævnes dog allerede omkring et år efter deltagelse, hvor løn- og beskæftigelsesniveauet er det samme som blandt de flygtninge, der ikke deltager i tidlig virksomhedspraktik.

Arbejde tager tid fra sprog

Den tid, flygtninge bruger i virksomhedspraktik, påvirker den tid, de bruger på danskundervisning. Undersøgelsen viser, at den mistede tid på skolebænken ikke bliver indhentet inden for de første fire år i landet. Den negative effekt på formelle sprogkompetencer og fraværet af en længerevarende positiv beskæftigelseseffekt skyldes derfor formentlig, at virksomhedspraktikken tager tid fra danskundervisning.Tidlig kontakt med arbejdsmarkedet for nytilkomne flygtninge kan med andre ord ikke opveje den tid, de ellers ville have brugt på skolebænken, hverken i forhold til sprogtilegnelsen eller i forhold til deres beskæftigelseschancer på længere sigt. Undersøgelsen peger derfor på, at man bør prioritere danskundervisningen sideløbende med en tidlig virksomhedspraktik. En alternativ løsning kunne være, at man venter med at anvende den virksomhedsrettede indsats, indtil flygtningene har opnået de mest basale sprogkundskaber.Undersøgelsen er baseret på data for alle voksne flygtninge, der er kommet til Danmark i perioden 2012-2016. Effektestimaterne er beregnet ved hjælp af en såkaldt instrumentvariabel model, der udnytter kommunale forskelle i brugen af tidlig virksomhedspraktik kombineret med den danske kvotefordeling af flygtninge.Forskningsrapporten er udarbejdet af Iben Bolvig & Jacob Nielsen Arendt, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Undersøgelsen er en del af forskningsprogrammet Economic Assimilation Research Network (EARN), der er et forskningssamarbejde mellem LG Insight, VIVE og Københavns Universitet. EARN søger forskningsdokumenteret viden om effektfulde integrationsindsatser og dokumenterer effekterne af de integrationsfaglige tilbud i kommunerne i perioden 1999-2017. EARN er støttet af Innovationsfonden i perioden 2017-2021.