Oasis kritiserer regeringens planer om at gøre flere borgere fattige

SVM-regeringen agter at udvide gruppen af mennesker, der får SHO-ydelse (Selvforsørgelses- og Hjemrejse- og Overgangsydelse). Det betyder, at den også omfatter personer, der er kommet til Danmark før 2008. Den overførselsindkomst, som igen og igen er blevet kritiseret for at kaste børn ud i fattigdom i Danmark, skal ifølge Beskæftigelsesministeriets egne beregninger omfatte yderligere 14.000 fuldtidspersoner, som i dag er på almindelig kontanthjælp, så ydelsen i alt gives til cirka 27.000 personer. Og hvis ikke de kan arbejde 37 timer i nyttejob om ugen, vil regeringen trække dem i ydelsen. En ydelse, der i forvejen har en af landets laveste satser. Det skriver Dagbladet Information.

Fattigdom går ud over børn, sundhed og behandling

   "Der vil være borgere, som ikke længere kan betale for busbilletten til deres traumebehandling, mens andre ikke længere kan betale for deres medicin. Som socialrådgivere ved vi, at det bliver sværere at arbejde med borgernes udfordringer, når de ikke har råd til de mest basale fornødenheder," sagde Signe Færch, socialrådgivernes forkvinde, i en pressemeddelelse for nylig.

Oasis´ socialrådgiver Anna Jessen genkender problematikken og siger til Information:

   "Vores patientgruppe er præget af at have PTSD, depression og andre fysiske skavanker. En del af vores patienter har grundlæggende svært ved at lære dansk til tilstrækkelig brug, fordi deres hukommelse og indlæring er nedsat på grund af PTSD. Dertil har de nedsat arbejdsevne på grund af psykiske og fysiske problemer, der hindrer dem i at være på arbejde."

Derfor er hun skeptisk over for kravet om en 37-timers arbejdspligt for personer på SHO-ydelse. Anna Jessen frygter, at de, der ikke er i stand til at arbejde på fuldtid, som forslaget kræver, vil blive trukket i den ydelse, der i forvejen volder dem problemer, forklarer hun.

   "Det er superstressende for dem. Hvordan får de råd til mad til deres familier og dem selv? Mange af vores patienter tager medicin mod de psykiske eller fysiske lidelser, som de fravælger for at prioritere deres familiers behov."

Når Oasis’ patienter i forvejen fravælger medicin på grund af manglende økonomisk råderum, skaber det endnu en hæmsko for deres indgang på arbejdsmarkedet, siger Anna Jessen. Og den dårlige økonomi forhindrer dertil patienternes behandling for de traumer, som flygtningene på SHO-ydelse kommer til Anna Jessen og hendes kolleger med, for "forudsætningen for at kunne indgå i behandlingen er, at de føler, de er et sikkert sted – og hvis man ikke har økonomisk sikkerhed, føler man sig utryg, " siger hun.

Fattigdom forstærket af inflation

Bent Greve, som er professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet og har beskæftiget sig med arbejdsmarkedspolitik og velfærd i over 30 år, bemærker ydermere, at der ikke hersker nogen tvivl om, "at hvis man er på SHO-ydelsen, er man i stor risiko for at leve i fattigdom."

Bent Greve forklarer dertil, at SHO-ydelsen er "en af de laveste ydelser, hvilket betyder, at man lever et liv, hvor det er svært at få pengene til at slå til i det danske samfund. Og det er selvfølgelig ikke blevet mindre i den periode med inflation, vi har haft."

Forslaget træder efter planen i kraft til juli næste år.