Kvinder fra ikke-vestlige lande får nu færre børn end danske kvinder

Kvinder fra ikke-vestlige lande får nu i snit 1,76 børn pr. kvinde. Deres efterkommere får endnu færre, nemlig kun 1,75. Samtidig får kvinder med oprindelse i Danmark nu 1,78 børn pr. kvinde. Det viser nye tal fra Danmarks statistik.

   "Når indvandrere fra flytter fra lande med høje fødselstal, vil der helt naturligt ske en tilpasning," siger Annika Liversage til Kristeligt Dagblad. Hun er seniorforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for for Velfærd, hvor hun blandt andet undersøger familieliv blandt etniske minoriteter i Danmark. Hun mener ikke, at flygtninge og immigranter én til én har adopteret danskernes syn på familie.

   "Det handler mere om, at de lever under de samme strukturelle forhold, hvor alle skal være på arbejdsmarkedet eller i aktivering, og det sætter begrænsninger på, hvor store børneflokke  det giver mening og kan lade sig gøre at få."

Annika Liversage peger også på, at fødselstallene de seneste årtier har været faldende i de lande de kommer fra, blandt andet i Tyrkiet, som hun beskæftiger sig indgående med. I 1965 fødte tyrkiske kvinder i gennemsnit  over seks børn, mens tallet nu er faldet til lidt over 2 pr. kvinde. Selve indvandringen eller flugten til Danmark kan også have en betydning, påpeger hun:

   "Man får typisk ikke børn i meget turbulente perioder i sit liv, hvilket man også ser under økonomiske kriser eller under Anden Verdenskrig, hvor man holdt lidt igen, før babyboomet indtraf."

Færre børn, mere uddannelse - også for børnene

   Ifølge Rockwoolfondens Forskningsenhed handler de faldende fødselstal også om giftemønstre. Kvinderne gifter sig i en senere alder og i højere grad end tidligere gifter de sig med mænd, der er født eller opvokset i Danmark. 

   "Det betyder, at både kvinden og manden - selvom de har en anden kulturel baggrund - formentlig har en fælles forståelse af, at kvinderne skal uddanne sig og ud på arbejdsmarkedet. Det har sandsynligvis betydning for, hvornår man vælger at få børn. Desuden ved vi, at det er vigtigt for mange indvandrere, at deres børn får en uddannelse. Jo flere børn, desto sværere er det at følge hvert enkelt barn godt på vej." Det siger Camilla Hvidtfeldt fra Rockwool Fonden. 

Det er gået hurtigere end forventet

Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog fra Københavns Universitet, er ikke overrasket over udviklingen - kun at den er gået så hurtigt.

Ifølge Brian Arly Jacobsen er der i dele af både muslimske og kristne miljøer en religiøs årsag til at få mange børn. Det kan handle om modstand mod abort og prævention, men også et ønske om at mangfoldiggøre gruppen. 

   "Men det gør sig ikke gældende for særligt mange. For det store flertal er der ikke noget socialt argument for at fastholde et højt fødselstal. De bor i et velfærdssamfund med adgang til prævention og abort, og de har ikke brug for en masse børn til at tage sig af dem i alderdommen, " siger han. 

Tiden i Danmark gør en forskel

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er store indbyrdes forskelle mellem forskellige grupper fra ikke-vestlige lande. Mens kvinder fra Ukraine, Irak og Tyrkiet i gennemsnit føder under to børn, er tallene markant højere for kvinder med rødder i Somalia, Pakistan og i særdeleshed Syrien. Kvinder fra Syrien føder i snit 3,7 børn pr. kvinde ifølge tal fra 2020. 

En væsentligt del af forklaringen på det, er, at de er kommet til Danmark for relativt nyligt. Deres fødselstal vil også dale med tiden, forudser Brian Arly Jacobsen.