Syrere vinder, når de klager over udvisning
Mere end hver anden sag om inddragelse af opholdstilladelse blev af Flygtningenævnet omgjort i 2021. I 2022 er størstedelen af Udlændingestyrelsens beslutninger om at inddrage syreres opholdstilladelse omgjort. Ifølge eksperter er antallet markant og kan skabe uvished for syrere.
Antallet af gange, Udlændingestyrelsen underkendes af Flygtningenævnet i sager om udvisning af syrere, stiger. I 2022 er foreløbig 35 sager, hvor Udlændingestyrelsen har villet inddrage opholdstilladelsen, blevet omgjort af nævnet, mens kun 8 er blevet stadfæstet. Det viser tal fra Flygtningenævnet, som Politiken har fået indsigt i.
Tallene viser desuden, at den samme tendens gjorde sig gældende i 2021, hvor over halvdelen af Udlændingestyrelsens afslag blev omgjort. Her blev 111 afslag omgjort af Flygtningenævnet, mens 100 sager blev stadfæstet.
Udlændingestyrelsen tager altså langt oftere fejl end modsat i sager om syreres ophold, hvilket fører til, at mange syrere oplever at få revet deres opholdsgrundlag i Danmark væk under sig, inden de så får det tilbage igen.
Thomas Gammeltoft-Hansen, juraprofessor og migrationsforsker, kalder antallet af omgørelser for "markant".
"Normalt ligger Flygtningenævnets omgørelsesprocent i asylsager generelt nogenlunde stabilt på omkring 15-20 procent. Det er så kun, hvis der sker en større praksisændring, at vi ser markante udsving", siger han og tilføjer:
"Det vil helt klart være forventningen, at Udlændingestyrelsen tager notits af den praksis. Det er jo sådan, systemet er indrettet."
Usikkerhed om ophold giver psykiske problemer
Katrine Syppli Kohl, postdoc ved Center for Advanced Migration Studies på Københavns Universitet, kalder tallene for "høje". Hun mener, at udsigten til at få frataget sin opholdstilladelse har store konsekvenser for syrerne, også selv om deres sag senere bliver omstødt.
"Det er mennesker i en meget prekær situation typisk på meget lave ydelser, og når der så kommer sådan en sag, så får det nogle effekter. Nogle får det rigtig, rigtig dårligt eller får psykiske problemer. Og mange stiller spørgsmålstegn ved, om det kan betale sig at lære dansk og kæmpe for at få et job."
Politiker: Hjemsendelsescitronen presses til sit yderste
Udlændingeordfører Kathrine Olldag (R) mener, at antallet af omgørelser "skriger til himlen."
"Det er under al kritik, og Tesfaye har ved gentagne lejligheder sagt, at han også ved, at der er en opgave med at få kalibreret Udlændingestyrelsens kendelser op imod Flygtningenævnets afgørelser."
Udlændingeordfører Rosa Lund (EL), mener, at "der er noget helt galt med styrelsens sagsbehandling, når så mange sager bliver omgjort. Altså, der er simpelthen noget, som siger mig, at der er for mange sager, og at det går for hurtigt."
I en skriftlig kommentar skriver SF’s udlændingeordfører, Carl Valentin, at "omgørelsesprocenten i de her sager kan være en del af beviset på, at vi simpelthen presser hjemsendelsescitronen til sit yderste i øjeblikket."
Flygtningenævnsformand: "Omgørelsesprocenten er høj"
Hverken Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet eller udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har ønsket at kommentere tallene.
I november 2021 viste tal, at 43 pct. af de hidtidige sager det år blev omgjort. Det kaldte Flygtningenævnets formand, Ib Hounsgaard Trabjerg, i Jyllands-Posten for en "høj" omgørelsesprocent og sagde, at der "naturligvis" skulle "tages bestik af" den. Mattias Tesfaye udtalte, at det er "naturligt", at "styrelsen helt generelt indretter deres praksis" efter Flygtningenævnet. Siden er antallet af omgørelserne steget.