Oasis styrker den organisatoriske indsats for flygtninge

Oasis er i gang med en spændende udvikling og søger derfor nu en behandlingsleder og psykolog med tværfaglig ledelseserfaring. Det sker som led i en strategisk styrkelse af det faglige arbejde og den daglige personaleledelse.
Direktør Thomas Feveile ser i den forbindelse frem til at fokusere endnu mere på organisationens overordnede retning og udvikling:
Med ansættelsen af en behandlingsleder og psykolog får vi mulighed for at styrke det daglige behandlingsarbejde og sikre en tæt faglig sparring i de tværfaglige teams."
Han forventer også selv et tæt samarbejde og sparring med den kommende behandlingsleder, men også at han får mere tid til at udvikle organisationen:
Samtidig får jeg som direktør bedre mulighed for at varetage den strategiske ledelse og udvikling af organisationen - til gavn for både medarbejdere og de mennesker med PTSD og traumer, som vi er sat i verden for at behandle."
Stillingen er en del af en langsigtet satsning på at skabe de bedst mulige rammer for både medarbejdere og de mennesker med PTSD og traumer, som søger støtte i Oasis.
Læs stillingsopslaget her og se introduktionsfilmen om Oasis. Eller se hvordan Aziz, som har siddet tre år i Syriens mest frygtede fængsel, oplever behandlingen.