Danmark er værst til at få flygtninge i fuldtidsarbejde

Den øgede indvandring, vi har oplevet i de skandinaviske lande gennem de seneste 10 år, har medført et højere krav til en vellykket integration på arbejdsmarkedet af flygtninge og indvandrere, hvis landes velfærdssystemer skal opretholdes. På opdrag fra Nordisk Ministerråd har forskere fra Danmark, Norge og Sverige fulgt tilsammen 280.000 flygtninge bosat i de tre lande i perioden 2008 og 2019. Studiet er dermed en af de mest omfattende undersøgelser af integration, der er lavet i hele Norden. Det skriver vive.dk

Tidligere analyser viser, at indvandrere i Norge, Sverige og Danmark har lavere beskæftigelsesgrad end majoritetsbefolkningen, og at særligt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge har meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet. De skandinaviske integrationsprogrammer er myndighedernes vigtigste virkemidler til at kvalificere nyankomne flygtninge til arbejdsmarkedet samt at styrke deres selvstændighed i forhold til at kunne forsørge sig selv. Resultater af integrationsprogrammernes indsatser er derfor et tydeligt mål på, om myndighederne i tilstrækkelig grad lykkes med integrationspolitikken for denne gruppe. 

Resultater

Undersøgelsen viser, at med den bredeste definition af beskæftigelse opnår omkring 60 procent af mændene og 40-50 procent af kvinderne beskæftigelse i løbet af de første 11 år i landet. Disse andele er dog betydeligt lavere, hvis vi kun tæller dem, der opnår fuldtidsbeskæftigelse (lønniveau svarende til en fuldtidsstilling med mindsteløn på restaurationsområdet). Her er det kun 35-40 procent af mændene og 15-20 procent af kvinderne, der er i fuld beskæftigelse.

Det komparative studie viser, at Sverige og Norge har meget ensartede arbejdsmarkedsresultater for nytilkomne flygtninge, mens beskæftigelse og lønindkomster blandt de danske flygtninge er betydeligt lavere – særligt på længere sigt. I alle tre lande ses der forholdsvis store kønsforskelle i beskæftigelsesgraden, hvilket dog indsnævres over perioden. I den komparative analyse sammenholdes brugen af sammenlignelige elementer i integrationsprogrammet. Vi finder, at Danmark i højere grad bruger virksomhedsrettede indsatser – primært virksomhedspraktik og i mindre grad ordinær uddannelse. Norge har over perioden intensiveret sit fokus på ordinær uddannelse – primært på grundskoleniveau, mens Sverige har en betydelig højere andel af flygtninge, der modtager ordinær uddannelse på gymnasialt eller videregående niveau. Derudover anvender Sverige løntilskud i langt højere grad end Danmark og Norge. Undersøgelsen indikerer også, at Sverige har en bedre praksis for validering af flygtninges medbragte uddannelse. Sammenhængen mellem deltagelse i de virksomhedsrettede integrationsindsatser og opnået beskæftigelse efter integrationsprogrammet er positiv, men sammenhængen falder, når den måles to år senere. Omvendt er det med sammenhængen mellem deltagelse i ordinær uddannelse og beskæftigelse, som viser et niveau af fastholdelse lige efter færdiggørelse af integrationsprogrammet, men allerede to år senere er sammenhængen positiv i alle tre lande.

Anbefalinger: Mere uddannelse og anerkendelse af medbragte uddannelser

Studiet indikerer, at investering i ordinær uddannelse og anerkendelse af den uddannelse, som flygtningene har med sig fra hjemlandet, kan sikre en mere stabil arbejdsmarkedstilknytning for flygtningene. I den henseende kan det være anbefalelsesværdigt at se mod Sveriges mere systematiske brug af registrering og opkvalificering af medbragte uddannelser via deres såkaldte ”snabbspåret”.

Læs hele artiklen på vive.dk og hele rapporten