Stramningen af reglerne er aftalt mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti i Bandepakken og skaffer staten 237 mio. kr. i årene 2017-2024. Pengene skal bl.a. finansiere, at flere kriminelle sidder længere tid i fængsel.De Radikale kalder det for "en rigtig, rigtig dårlig idé."   "De mest udsatte børn skal have hjælp, så de ikke bliver sat tilbage. Det troede jeg egentlig, at vi var enige om. Hverken bleer eller mælkeerstatning bliver jo billigere, fordi man er flygtning og har børn," siger udlændingeordfører Sofie Carsten Nielsen (R) til Jyllandsposten.Også Socialistisk Folkeparti er imod at lade flygtningefamiliers børn betale ved at skære i deres børnepenge.    "Det kan vi ganske enkelt ikke være med til, for det kommer til at skade integrationen," siger Jacob Mark, gruppeformand i SF til dr.dk.

Ny situation – helt naturligt

Siden valget har Socialdemokratiet lagt sig tæt op ad regeringen i udlændingepolitikken. Partiet har støttet 46 af 50 stramninger, men har stemt imod fire tiltag, der skærper reglerne om økonomiske ydelser til nytilkomne udlændinge.Retsordfører Trine Bramsen (S) mener, at situationen i dag er anderledes end, da partiet stemte nej til det to-årige princip.   "Retten til at modtage velfærdsydelser har vist sig at have en større betydning for tilstrømningen, end vi forestillede os i 2015. Vi anerkender som parti, at antallet har en betydning for vores velfærdssamfund og vores evne til at integrere. Derfor synes vi, at det er helt naturligt at gå ind for optjeningsprincipper," siger Trine Bramsen til Jyllandsposten.