Integrationsminister beskytter syriske kvinder i uddannelse

Socialdemokraterne har mødt kritik fra højrefløjen efter valget, efter at de har sat Rwanda asylcenter på pause. Såvel Dansk Folkeparti som Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne har hamret løs på den nye regering, fordi en gruppe syriske kvinder nu får lov til at blive i landet, hvis de eksempelvis er i færd med at uddanne sig til sygeplejerske. 

Altinget.dk har konfronteret Integrations- og udlændingeminister, Kaare Dybvad med denne holdningsændring:

Hvorfor har I ændret holdning i forhold til, hvorvidt man skal tilbagesende syriske kvinder til Damaskus-området?

   ”Vi har ikke ændret den grundlæggende holdning om, at folk skal være midlertidige flygtninge, og når landet er sikkert, så skal de hjem.”

   ”I forhold til de syriske flygtninge kan mændene ikke sendes tilbage, fordi de risikerer militærtjeneste, mange af forældrene kan ikke sendes tilbage, fordi de forbindes med mændene, og de børn der kom op som syv eller otte-årige har haft deres formative år i Danmark.”

   ”Så har vi en restgruppe af kvinder tilbage, hvor vi skal finde en løsning. Og der har vi sagt, at hvis de eksempelvis er ved at tage en uddannelse til sygeplejerske, så kan de blive, fordi vi mangler sygeplejersker. ”

Skæv fremstilling

Dybvad ser opblødningen som en mindre udvidelse af en eksisterende ordning:

   ”Det er allerede sådan i dag, at man kan blive i Danmark på erhvervsordninger ved bestemte typer jobs.  Nu udvider vi det til også at gælde, hvis man er undervejs i en uddannelse, der fører hen til et af de jobs, hvor vi mangler arbejdskraft.”

Han tilføjer:
   ”Det drejer sig om ret få personer. Sidste gang jeg kiggede, var der 32 kvinder på udrejsecentret Kærshovedgård.”

Men du sagde noget andet i valgkampen?

   ”Min pointe var, at man i asylsystemet ikke kan gøre forskel på folk alt efter, om de er præmiestudenter eller ordblinde eller handicappede. Hvis man er her på et asylgrundlag, skal der være en humanitær begrundelse for at blive. Hvis man så vælger at søge over på en erhvervsordning og være her som arbejdskraft, så har du lov til at gøre det. Det har du hele tiden haft.”

Kaare Dybvad mener, at hele problematikken er blevet fremstillet skævt:

   ”I tv fremstår det som om, at de syriske kvinder alle sammen er nogle, der står og knokler på vores sygehuse. Men det er altså meget fortegnet. Virkeligheden er, at der ikke er ret mange af dem, der er i job.

   ”Alt efter om man ser på den ene eller den anden statistik, så er det mellem en tredjedel og en femtedel af de syriske kvinder, der har et job. Det er et meget lavt antal. Blandt ukrainerne er det allerede over halvdelen, der er i job. De har kun været her et år, mens de syriske kvinder har været her syv år.”

   ”Problemet med de syriske kvinder er ikke, at der er for mange, der arbejder som sygeplejersker – og som vi nu smider ud af landet. Problemet er, at der er for mange, der ikke laver noget."

Er ændringen også en erkendelse af, at det var for tidligt at sende syrerne tilbage?

   ”Udlændingestyrelsen vurderer, at der er sikkert i Damaskus-området. Det er blevet diskuteret meget, men der er altså en hel del, der udrejser frivilligt til det område. Under alle omstændigheder er det ikke mig, der skal vurdere, om der er sikkert i Damaskus. Jeg skal skal stå på mål for selve lovgivningen, men jeg er ikke asylretsekspert.”

Truslen uforandret

Hvad vil du sige til dem, der siger, at I førte en stram udlændingepolitik, så længe Dansk Folkeparti var en trussel, men efter DF nedsmeltede, begynder I at slække igen?

   ”DF er stadig en trussel. Det samme er Støjberg,” svarer Dybvad prompte:

   "Hvis Socialdemokratiet begynder at føre en liberal udlændingepolitik – og det sker ikke, så længe jeg har ansvar for det – så vil masser af vores vælgere igen vælte over til Dansk Folkeparti eller Danmarksdemokraterne. Den risiko er præcis lige så stor, som den altid har været.”

Læs hele interviewet på Altinget.dk