Gammel lov på nye flasker rammer stadig flygtninge og indvandrere hårdest
Den nye lov om arbejdspligt, opholds- og beskæftigelseskrav i forbindelse med kontanthjælp stammer fra 2018. Men omfatter nu alle, der er indrejst efter 1968. Det har skabt en mediestorm de sidste uger, fordi adopterede fra ikke-EU lande har følt sig ramt og mindreværdige i forhold til deres danskfødte familie. Dog er det stadig kvinder fra ikke-vestlige lande, som ikke har arbejdet i 2,5 år og opholdt sig i Danmark i 9 ud af 10 år, som er mest udsatte, og som bliver ramt hårdest.
Det har vist sig, at den nye lov om arbejdspligt i forbindelse med kontanthjælp, der var tiltænkt at ramme især indvandrere, også vil ramme adopterede. Det betyder, at adopterede ikke vil have samme rettigheder som deres danskfødte familie.
Det satte følelserne i kog hos flere adopterede og deres familier, der blandt andet under #ErJegStadigDansk? gjorde det klart, at de følte sig fremmedgjorte. De blev nemlig placeret i kategorien "indrejst" i lovgivningen, da alle, der er indrejst efter 1968 vil blive omfattet af loven.
I 2018 var adopterede også omfattet af loven, men den gjaldt kun for dem, der er indrejst efter 2008. På det tidspunkt derfor kun adopterede børn og unge.
Den nye lov om arbejdspligt gælder til gengæld for folk, der er indrejst efter 1968, og derfor er det først nu, det er gået op for mange voksne adopterede, at de er omfattet af lovgivningen.
Det fik efterfølgende flere partier til at råbe op. Og spørgsmålet om, hvad ministeren har vidst hvornår, har blafret i vinden.
Men nu lægger ministeren sig fladt ned i et nyt interview med DR.
Hun vidste udmærket godt, at loven også ville ramme adopterede, inden den blev vedtaget i Folketinget i december 2024. Det gjorde blandt andet Dansk Socialrådgiverforening allerede opmærksom på i oktober 2024 til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Så nu lover ministeren, at lovgivningen vil blive ændret, så adopterede ikke bliver omfattet.
Isolerede og udsatte ikke-vestlige kvinder bliver taberne
Tilbage står, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, og som af mange forskellige grunde, alt fra social kontrol og vold over manglende sprog og opkvalificering til traumer og PTSD, ikke har formået at få fodfæste på det danske arbejdsmarked og derfor vil blive omfattet af de nye og væsentlige lavere satser fra 1. juli 2025.
De lavere satser er næsten en halvering af grundsatsen. Man kan således gå fra brutto 16.972 til 9.500, hvis man ikke har opholdt sig i landet i ni ud af ti år. Fx er der mange syrere, der er kommet i 2015-17 og de vil ikke have ret til den højere sats. Eller hvis man har opholdt sig i udlandet i mere end et år og kommet tilbage til Danmark og ikke været i stand til at få et arbejde, vil man også som dansk statsborger blive ramt.
Men især kvinder, som mere eller mindre frivilligt har været hjemme og passet børn, ikke haft skolegang og arbejdserfaring, vil blive sat ned på den lave ydelse, selvom de har opholdt sig i flere år i Danmark - nu helt tilbage fra 1968. I den gamle lov fra 2018, blev kun dem, der var indrejst efter 2008 omfattet af den lavere selvforsørgelses- hjemrejse- og overgangsydelse - nu vil endnu flere blive omfattet, herunder også de adopterede, hvis ikke det var lykkedes dem at råbe ministeren op.