Hurtigere sagsbehandling og mere lige fordeling af asylansøgere i EU
Foto:
EU-landene er torsdag blevet enige om to helt centrale dele af en kommende fælles EU-asylpolitik. Det lykkedes efter lange forhandlinger på EU-topmødet om asyl- og migrantpoltikken igår.
Den ene af de to forordninger - asylprocedureforordningen - handler om at oprette en strømlinet, hurtigere asylbehandling. Den skal bruges til hurtigere at kunne afvise asylansøgere, der kommer fra lande, hvorfra asylansøgere som oftest får afslag.
Den anden forordning handler blandt andet om at sikre en mere ligelig fordeling af asylansøgerne mellem EU-landene.Konkret vil der blive tale om en solidaritetsmekanisme. Den kan iværksættes, når et land er under stærkt pres fra migration. I så fald vil de resterende lande være forpligtet til at hjælpe. Det skriver TV2 Nyheder.
Flere års stilstand
Aftalen kommer efter flere års stilstand og svære forhandlinger. Den er i Bruxelles længe blevet set som det endegyldige svar på de migrationsspørgsmål, som har ført til tab af menneskeliv i Middelhavet, sociale spændinger i EU-landene og store politiske forandringer i Europa.
EU-Kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, kalder aftale for "afgørende nyt". Og hun ser frem til det videre arbejde for at få aftalen omsat til lov.
"Jeg ser frem til at begynde forhandlinger allerede næste uge. Der ligger stadig meget arbejde forude i forsøget på at få en fælles migrationspolitik på plads, som kan virke på lang sigt," skriver Ylva Johansson på Twitter.
Sagen er ikke slut endnu
Spørgsmålet er nu, om aftalen vil holde hele vejen til den bliver omsat til lovgivning. Nogle EU-lande - heriblandt Danmark - har været bekymrede for, at en fælles omfordeling af asylansøgere i værste fald ville kunne føre til et øget pres på Europa.
Sverige har dog arbejdet på et nå frem til et kompromis, som kunne samle kvalificeret flertal blandt EU-landene. Det lykkedes torsdag aften efter flere afstemninger.
Kun Polen og Ungarn stemte i mod. Bulgarien, Slovakiet, Litauen og Malta undlod at stemme.
Dermed er sagen dog ikke slut. På mødet fastslår Polen, at det hidtil har været op til stats- og regeringslederne på EU-topmøderne at træffe beslutninger om migration og revision af Dublin-reglerne.
Ingen umiddelbar løsning
Formålet med en fælles aftale om hurtigere asylbehandling og mere solidarisk løsning af flygtninge- og migrantudfordringen er blandt andet at stoppe de mange farlige flugtforsøg over Middelhavet,som alene i de første tre måneder af 2023 har kostet mindst fem menneskeliv om dagen. Ialt har 66.887 mennesker krydset Middelhavet i 2023 for at komme til Europa, og det antal er stadig langt fra de mere end en million mennesker, der gjorde det i 2015. Langt de fleste, over 20 procent, kommer fra Tunesien efter Tunesiens økonomiske og politiske kollaps. Det viser den nyeste opgørelse fra UNHCR.
De, der tilbage i 2015 satte sig ombord på en ofte gammel og faldefærdig gummibåd i håbet om at komme til Europa, var hovedsageligt fra Syrien. En borgerkrig tvang millioner af syrere på flugt, en del af dem over Middelhavet, og det kulminerede i 2015.
De flygter ikke kun fra krig, som stopper på et tidspunkt.
Men nu er personerne ombord på bådene fra langt flere forskellige steder end dengang.Og det gør, at det kan blive svært at stoppe flugten over Middelhavet på længere sigt.
"De flygter fra problemstillinger, som ikke bare stopper lige med det samme. De flygter ikke kun fra krig, som stopper på et tidspunkt, siger Sine Plambech, seniorforsker, DIIS, og tilføjer:
"De kommer fra så mange forskellige lande og problemstillinger, så det ser ikke ud til, at der er nogen umiddelbar løsning på det."
De mest benyttede ruter for flygtninge og migranter over MiddelhavetDen vestlige Middelhavsrute Denne rute er fra Marokko til Spanien. Den blev især benyttet for et årti siden, og særligt af økonomiske migranter fra Afrika syd for Sahara. I 2018 var det dog den mest benyttede rute ind i Europa. Følgende tre nationaliteter har benyttet denne rute mest i de første tre måneder af 2023:
Den centrale Middelhavsrute Denne rute er fra Tunesien og Libyen til Italien og Malta. Efter en borgerkrigslignende situation brød ud i Libyen i 2013, har det været nemmere for menneskesmuglere at sende flygtninge og migranter afsted mod Italien og Malta. Det var før Libyen, som var det primære afrejseland, men et økonomisk og politisk kollaps i Tunesien betyder, at mange flygter fra landet, mens det også bliver nemmere for menneskesmuglere at sende migranter fra andre lande til Europa via Tunesien. Følgende tre nationaliteter har benyttet denne rute mest i de første tre måneder af 2023:
Den østlige Middelhavsrute Denne rute er fra Tyrkiet til Grækenland. Størstedelen af de flygtninge og migranter, der kom til Europa i 2015, rejste fra Tyrkiet til de græske øer, især øen Lesbos. Her var det især borgerkrigen i Syrien, der sendte folk mod Europa. Følgende tre nationaliteter har benyttet denne rute mest i de første tre måneder af 2023:
Kilder: Frontex, EU oplysningen, dr.dk |