Rapporten om Den Skjulte Stress hos børn er udkommet
21.11.2014 | Af: Tanja Weiss
Forskningsprojektet "Mental sundhed og trivsel i skolen hos unge flygtninge og indvandrere" er nu udgivet og kan downloades her på siden.
Projektet danner grundlag for konferencen "Den Skjulte Stress hos børn af traumatiserede flygtninge", som Oasis afholder i Vartov den 2. december 2014. På konferencen vil den ene af rapportens forfattere, Else Ryding, specialist i psykotraumatologi og børnepsykologi, holde oplæg om sine fund blandt i alt 332 etnisk danske børn og børn af indvandrere og flygtninge i københavnske skoler. Det er første gang, at der i Danmark er lavet en undersøgelse af den mentale helse hos børn fra traumatiserede flygtningefamilier, og hvor de sammenlignes med børn fra indvandrere og etnisk danske familier.
Resultaterne viser, at næsten alle interviewede børn af traumatiserede flygtninge oplever stress i større eller mindre grad og lider under en række psykiske problemer. Samtidig oplever flere af dem, at de trives i skolen
og de bliver vurderet som velfungerende af deres klasselærere. Deres psykiske vanskeligheder er derfor skjult for omgivelserne.
Skjulte psykiske problemer
15 børn i alderen 11-17 år fra traumatiserede flygtningefamilier blev interviewet om deres oplevede trivsel og belastninger set i forhold til skolen. Skoleledere og klasselærere blev spurgt om ressourcer til at støtte flygtningebørn i skolen. Børnenes skoleklasser er undersøgt med spørgeskemaer om deres oplevede mentale helse.Resultaterne viser, at næsten alle interviewede børn af traumatiserede flygtninge oplever stress i større eller mindre grad og lider under en række psykiske problemer. Samtidig oplever flere af dem, at de trives i skolen
og de bliver vurderet som velfungerende af deres klasselærere. Deres psykiske vanskeligheder er derfor skjult for omgivelserne.