Regeringen har lyttet lidt til høringssvar fra Oasis og andre behandlingscentre

I forbindelse med regeringens udmelding om at ville begrænse retten til familiesammenføring for flygtninge i et år efter opholdstilladelsen, er Oasis, RCT-Jylland og Dignity blevet spurgt om en udtalelse.I udtalelsen bemærkes det, at det ikke er i overensstemmelse med den europæiske menneskerettighedserklærings (EMRK) artikel 3 om tortur og artikel 8 om retten til privat- og familieliv. Det vil også være imod barnets tarv at udsætte det for uvished og utryghed i et år, før det bliver muligt at gense sin familie. Det ses heller ikke som en mulighed, at familier fra f.eks. Syrien vil have mulighed for at opretholde deres familieliv i et andet land end Danmark, da der jo aktuelt er krig i deres oprindelsesland Syrien.Derfor anbefaler de tre behandlingscentre, at fjerne forslaget om en ændring af udlændingelovens paragraf 7, stk. 2 og et foreslået stk. 3, da "det ikke er i overensstemmelse med EMRK artikel 3 og 8, og vi er således ikke enige i ministeriets vurdering af hensynet til "landets økonomiske velfærd" kan opveje systematisk adskillelse af den nære familie."Centrene foreslår i stedet, at man bevarer de gældende regler for retten til familiesammenføring for flygtninge efter §7 og §8 i Udlændingeloven, hvilket betyder at alle flygtninge, der har fået opholdstilladelse har ubetinget ret til familiesammenføring med deres børn under 15 år.

Alvorlige konsekvenser for rehabilitering og integration

Centrene peger også på, at en forhaling af familiesammenføring kan have alvorlige konsekvenser for forældrenes mulighed for integration og rehabilitering.    "Flygtninge som endnu ikke har fået familien samlet, kan have umådeligt svært ved at indgå i en integrations- og behandlingsproces, idet alle tanker og mental energi samler sig om familien i hjemlandet," står der i høringssvaret. Det bliver samtidig understreget, at centrene udtaler sig på baggrund af mange års erfaringer med rehabilitering, som viser, at jo længere tid, der går, inden man når i sikkerhed, des større skade tager ens psyke. Usikkerhed omkring familiens tilstand kan ligefrem give kroniske tilstande hos den enkelte.Høringssvaret slutter med denne appel:   "Man kan spørge om det er fornuftigt, at vi som samfund medvirker til, at mennesker der i forvejen er psykisk nedbrudte, reelt nedbrydes yderligere, ved at vi hensætter dem og deres familie i en endnu længere uvished om en fælles fremtid, end de nu lovgivningsmæssigt befinder sig i."

Regeringen anerkender, at barnets tarv kommer i første række

Alligevel fastholder regeringen ændringen om, at familierne skal vente i et år og først, når de opnår forlængelse af deres opholdstilladelse, kan få familiesammenføring. I lovens bemærkninger, der klarlægger, hvordan loven skal tolkes, skriver regeringen nu efter den massive protest fra forskellige organisationer, at Børnekonventionens artikel 3 om barnets tarv kan have en betydning for, om der trods lovens udgangspunkt alligevel skal gives tilladelse til familiesammenføring allerede i løbet af det første år, flygtningen opholder sig i Danmark. Regeringen skriver nu, at udlændingemyndighederne specifikt skal vejlede asylansøgeren om, at det er muligt at få familiesammenføring allerede inden for det første år, og regeringen henviser i den forbindelse til udlændingelovens paragraf 9 c stk. 1. Det fremgår af den paragraf, at »der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og - hvis udlændingen er under 18 år - hensynet til barnets tarv, taler derfor«. Hvis børnekonventionen og barnets tarv skal kunne bruges som dispensation for reglerne, er det ikke nok at henvise til retten til et samlet familieliv. Særlige forhold skal gøre sig gældende. Det kan fx. være en far, der har fået asyl i Danmark, men har efterladt sin kone og børn i Syrien og moren til børnene ikke er i stand til at tage sig tilstrækkeligt af børnene. Eller at flygtningen, der har fået asyl i Danmark, har efterladt alvorligt syge mindreårige børn i Syrien. Læs hele høringssvaret her