Knapt ni ud af ti børn af forældre med ikke-vestlig baggrund er løftet ud af fattigdom

  "Man kan sige, at det er den førte politik, der i første omgang har skabt fattigdomsproblemet for dem, der nu er kommet i arbejde," siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsprofessor ved Rockwool Fonden. Han tillægger de nye tal de positive konjunkturer med større arbejdsudbud, som den største årsag til løftet ud af fattigdom for børn, som enten er født i Danmark af forældre, der selv er født i Danmark, eller kommet til Danmark som børn, men hvor forældrene er af ikke-vestlig baggrund. Det man tidligere kaldte 2. eller 3. generationsindvandrere.

De lave ydelser, Selvforsørgelses- og Hjemrejseydelsen for flygtninge- og familiesammenførte, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 8 år,  blev indført i 2019 i forbindelse med det såkaldte paradigmeskift. Dette skift har derfor ikke haft direkte effekt på disse to grupper.

Børnefattigdom for ikke-vestlige er blevet mindre end for danske børn

Siden 2019 har børnefattigdommen i Danmark taget et pænt dyk. Nu viser det sig, at det særligt skyldes, at flere af de ikkevestlige indvandrere og efterkommeres børn er løftet over fattigdomsgrænsen. Imens er det til sammenligning kun få etnisk danske børn, som i den femårige periode er kommet ud af fattigdom.

Det fremgår af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som netop har offentliggjort temapublikationen Fordeling & Levevilkår 2023 om børnefattigdom i Danmark.

Udviklingen afspejler ifølge analytiker i AE Sune Caspersen, at der er markant forskel på grupperne, når vi ser på henholdsvis relativt fattige børn med dansk oprindelse og med ikkevestlig oprindelse.

   "Der er nogle karakteristika, der adskiller dem,"siger han.

Tallene er som følger: Fra 2019 til 2021 er der kommet 10.650 færre relativt fattige børn i Danmark. Af dem er omkring 9.000 børn af ikkevestlige indvandrere eller efterkommere. Det er altså næsten ni ud af ti af de børn, som er kommet ud af fattigdom, der har anden etnisk baggrund end dansk.

Lidt over halvdelen af alle relativt fattige børn i 2019 havde ikkevestlig baggrund. På den måde er faldet blandt ikkevestlige indvandrere og efterkommeres børn også relativt meget større end for børn med dansk oprindelse.

Udviklingen skyldes ifølge Sune Caspersen først og fremmest, at langt flere er kommet i arbejde og dermed væk fra de ydelser, som man ved, leder mange borgere ud i fattigdom.

   "Man vil sandsynligvis finde, at en stor del af det her fald egentlig bare skyldes gode konjunkturer, og at arbejdsmarkedet tager folk ind, som normalt ikke står i første række," siger han.

Jacob Nielsen Arendt er forskningsprofessor og chef for forskning i arbejdsmarked ved Rockwool Fonden. Han kalder opgørelsen »interessant« og forklarer også det markante dyk i fattigdom med den historisk høje vækst i indvandrere og efterkommeres beskæftigelse.

   "Og mange af dem kommer fra de her lave ydelser. Så man kan sige, at det er den førte politik, der i første omgang har skabt fattigdomsproblemet for dem, der nu er kommet i arbejde,"siger han.

Selv om faldet er langt større blandt børn med ikkevestlig baggrund, udgør de fortsat over halvdelen af den samlede gruppe fattige børn i Danmark. I 2021 var der således 27.220 børn af ikkevestlige indvandrere og efterkommere under fattigdomsgrænsen og 23.340 børn med dansk oprindelse.

En udsat gruppe

Når konjunkturerne ikke har fået flere børn med dansk oprindelse ud af fattigdom, kan det ifølge Sune Caspersen tyde på, at disses familier har langt større problemer end ledighed.

   "Det er en socialt udsat gruppe, som forklarer, hvorfor de hænger mere fast, selv om der er en høj beskæftigelse," siger han og understreger:

   "Der er også mange udsatte blandt gruppen af fattige med ikkevestlig baggrund. Men til gengæld er der så også en relativt stor del, hvis største udfordring er at få et job."

Den analyse deler han med Jacob Nielsen Arendt, som fremhæver, at de sociale og psykiske problemer er relativt mere udprægede og langvarige blandt de danske familier i relativ fattigdom.

   "Det kan være misbrugsproblemer, psykiske lidelser og andre dybe og langvarige problemer ud over ledighed," siger han.

Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel, kalder det positivt, at så mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere er kommet i arbejde. Han mener også, at det kan være et resultat af den førte politik i perioden.

   "Vi er ikke bare slaver af konjunkturerne. Vi kan også gøre noget," siger han.

Jens Joel nævner, at den socialdemokratiske etpartisregering for eksempel holdt fast i, at den ikke skulle åbne alt for meget op for at få mere udenlandsk arbejdskraft til at løse manglen på hænder.

   "Vi har holdt fast i og insisteret på at have en balance, der hed, at vi åbner op for nogle udefra, men vi vil også forsøge at få dem, der er langtidsledige eller har andre udfordringer, ud af kontanthjælpssystemet og ind på arbejdsmarkedet," siger han.

   "Det er ikke kun indvandrere og efterkommere, men vi har fået flere med, og antallet af langtidsledige, der er halveret, er et udtryk for, at arbejdsgiverne kigger lidt ekstra grundigt i bunken af ledige."