Kun fem ud af tusinde flygtninge søger asyl i Danmark

Regeringens mange stramninger af udlændingeloven har tilsyneladende haft effekt på antallet af flygtninge, som banker på porten til Danmark for at søge asyl.Langt de fleste lande i Europa oplever i disse år et stort fald i antallet af asylsøgere, på trods af at der aldrig før, har været så mange folk på flugt fra krig, vold og forfølgelse som i dag. Men Danmark hører til blandt de lande, der har haft det største fald.Hver gang 1.000 mennesker søger asyl i Europa, søger kun fem af dem asyl i Danmark. Sådan har det været de seneste tre år. Og det er den laveste andel i over 20 år.Alligevel fortsætter regeringen med at skræmme ved at stramme reglerne - også for flygtninge, der har opnået lovligt ophold, men endnu ikke har formået at komme i arbejde efter tre år på integrationsydelse.Konsekvenserne af denne politik vil især kunne mærkes hos børnefamilier, som hvis Lov 140 vedtages i sit fulde omfang, vil blive ramt med 2000,- kr. færre om måneden i den nye såkaldte selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.

Integrationsydelsen har skabt ny fattigdom i Danmark

Når vi taler om fattigdom i Danmark, er den oftest relativ. Det vil sige, at man ikke har penge til at opretholde en levestandard på niveau med resten af samfundet. Men i dag betyder integrationsydelsen, at nogle borgere i Danmark nærmer sig »absolut fattigdom«, siger Jørgen Elm Larsen til Information. Han har siden 1980’erne forsket i fattigdom ved Københavns Universitet.   "Det handler om ikke at få tilstrækkelig med føde og en kvalitet af føde, der gør, at man kan få nogenlunde sund kost. Det er en politisk skabt situation, som vi ikke har været ude for i efterkrigstiden før nu," siger han.Morten Ejrnæs, lektor emeritus ved Aalborg Universitet, vurderer, at vi de seneste 20 år har set en stadigt voksende andel af fattige, hvis indkomster er kommet længere og længere ned under fattigdomsgrænsen. Fattigdommen er blevet dybere på grund af ydelser som integrationsydelsen.   "Når fattigdommen er dyb, så opstår der afsavn, som afspejler sig i kost, helbred, udfoldelsesmuligheder og socialt samvær. Livet bliver fattigt og ensomt," siger han.Karen Nielsen Breidahl, lektor ved Aalborg Universitet, som har forsket i integrationsydelsen, fremfører at `der ikke har været nogen ydelser, der på samme måde som integrationsydelsen betyder en så markant differentiering af gruppers rettigheder, hvis man tager indretningen af den danske velfærdsstat fra 1960’erne og frem til i dag i betragtning.´

Børn må leve i fattigdom indtil deres forældre kommer i arbejde

Da integrationsydelsen blev indført havde den to erklærede formål: At afskrække flygtninge og migranter fra at søge til Danmark og få flere i arbejde.Der er endnu ikke publiceret forskning, der dokumenterer beskæftigelseseffekten af integrationsydelsen. Tilbage i 00’erne påviste Rockwool Fonden, at der var en beskæftigelseseffekt på seks procentpoint af starthjælpen. For den resterende gruppe betød den, at de blev fattigere.De seneste års jobreformer og integrationsydelsen vidner ifølge forskerne om, at politikerne nu accepterer fattigdom i velfærdsstaten:   "Der skal være meget stærke incitamenter til at komme ind på arbejdsmarkedet. Man skal ikke bare uden videre have rettigheder som resten af danskerne. Det bliver derfor et meget, meget skrabet liv, de her mennesker kan leve. Så skrabet, at vi faktisk nærmer os den absolutte fattigdom," siger Jørgen Elm Larsen.Politisk ordfører for Venstre, Britt Bager, understreger, at `ingen partier ønsker, at børn skal vokse op i fattigdom.´   "Det er også derfor, at vi siden, vi fik regeringsansvaret, har sat gang i en kæmpe indsats for at få flygtninge og indvandrere i uddannelse og arbejde."Hun påpeger, at regeringen har indført integrationsgrunduddannelsen, som giver udlændinge adgang til praktik og job. Hun fremfører, at 45 procent af flygtninge efter tre års ophold i Danmark er i arbejde.   "Løsningen er ikke at begynde at sætte sociale ydelser op og parkere mennesker på offentlig forsørgelse og holde især kvinder fastlåst i hjemmet. Det vil være trist ikke mindst for børnene‚" lyder det fra Britt Bager.Indtil det sker, må børnene leve i fattigdom.Læs hele artiklen i Information