Stort ja til ligestilling og stemmeret - hvis muligt
09.06.2015 | Af: Tanja Weiss
Grundlovsdag deltog mange kvinder i fejringen af 100 året for stemmeret for kvinder. Også en kvinde som endnu ikke kan stemme til det kommende folketingsvalg
Ismihan Fatma Köylü er 23 år og født og opvokset i Danmark med tyrkisk-
kurdiske rødder. Hun studerer offentlig administration og er i praktik i Dansk Kvindesamfund. Hun har været med til at arrangere det store grundlovsoptog den 5. juni i anledning af 100-året for kvindernes stemmeret. “Det har virkelig åbnet mine øjne for ligestilling og for det store behov for rådgivning og støtte til kvinder, der lever i voldelige forhold,” fortæller hun og siger, at der var 504 henvendelser til rådgivningens telefonlinie i 2014.Ismihan Köylü understreger, at hun aldrig selv har været udsat for vold eller set det i hendes familie og derfor er det kommet bag på hende, hvor mange kvinder, der ringer ind eller kommer på krisecenter – især kvinder med anden baggrund end dansk.Men selvom hun går ind for mere ligestilling og synes det var en stor sejr for kvinder og tyende at få stemmeret i 1915, kan hun ikke selv stemme til det kommende folketingsvalg. “Mine forældre har aldrig kunnet opfylde kravene til Dansk Statsborgerskab og derfor blev jeg heller ikke dansk statsborger. Men jeg stemmer til kommunalvalget og vil stemme til folketingsvalg, så snart jeg har dansk pas!” slår Ismihan Köylü fast.
kurdiske rødder. Hun studerer offentlig administration og er i praktik i Dansk Kvindesamfund. Hun har været med til at arrangere det store grundlovsoptog den 5. juni i anledning af 100-året for kvindernes stemmeret. “Det har virkelig åbnet mine øjne for ligestilling og for det store behov for rådgivning og støtte til kvinder, der lever i voldelige forhold,” fortæller hun og siger, at der var 504 henvendelser til rådgivningens telefonlinie i 2014.Ismihan Köylü understreger, at hun aldrig selv har været udsat for vold eller set det i hendes familie og derfor er det kommet bag på hende, hvor mange kvinder, der ringer ind eller kommer på krisecenter – især kvinder med anden baggrund end dansk.Men selvom hun går ind for mere ligestilling og synes det var en stor sejr for kvinder og tyende at få stemmeret i 1915, kan hun ikke selv stemme til det kommende folketingsvalg. “Mine forældre har aldrig kunnet opfylde kravene til Dansk Statsborgerskab og derfor blev jeg heller ikke dansk statsborger. Men jeg stemmer til kommunalvalget og vil stemme til folketingsvalg, så snart jeg har dansk pas!” slår Ismihan Köylü fast.