Det er svært at føle sig sikker i Danmark
Det kan være brud på menneskerettighederne at skille familier ad ved udvisning af syriske familiemedlemmer. Institut for Menneskerettigheder har udgivet ny rapport om forholdene for syrere, der har fået deres ophold revurderet af danske myndigheder.
De danske udlændingemyndigheder lægger ikke nok vægt på retten til familie- og privatliv. Det vurderer Institut for Menneskerettigheder i ny rapport fra juni 2021. De har undersøgt praksis ved revurdering af opholdstilladelser for syrere i Udlændingestyrelsen, Udlændingenævnet og Flygtningenævnet.
"Vi vurderer, at den danske fortolkning af retten til privat- og familieliv i nogle sager er for snæver. Familier risikerer at blive skilt ad, fordi myndighederne ikke vurderer familien samlet, siger Nikolas Faith Tan til menneskeret.dk. Han er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder med ekspertise i flygtningeret.
Selvom det er et krav ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så vurderes familien ikke samlet, men i hver sit nævn. Flygtninge behandles i Flygtningenævnet og deres familiesammenførte familiemedlemmer i Udlændingenævnet.
Praksis læner sig op ad regler for udvisning af kriminelle
Retten til privat- og familieliv indebærer også at der skal tages stilling til den enkeltes tilknytning til Danmark. Det gælder især for de voksne unge, som er igang med skole og videregående uddannelser, som Oasis også har beskrevet tidligere. De børn og unge, som har lært dansk, gået i skole og fået danske venner siden 2015, føler stærk tilknytning til Danmark og uddanner sig til en fremtid i Danmark som sygeplejersker eller ingeniører. Desuden kan det virke som en konstant stressfaktor med evig uvished, som gør det svært at falde til ro og turde tro på en fremtid i Danmark.
"Mange i traumebehandling får også øgede stresssymptomer som øget angst, forhøjet alamberedskab og dårligere kognitiv funktioneevne. Også uanset hvilken opholdstilladelse man har." Sådan beskrives det i denne forskningsartikel, hvor socialrådgiver Anna Jessen fra Oasis har bidraget med eksempler fra praksis.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har endnu ikke behandlet sager om inddragelse af syrernes opholdstilladelse efter ændringer af reglerne i 2019, det såkaldte paradigmeskift. Udlændingestyrelsen læner sig i stedet op ad regler for udviste kriminelle udlændinge.
"De syrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark, er ikke kriminelle, men flygtninge, der integrerer sig i landet. Derfor er det menneskeretligt problematisk, at Udlændingestyrelsen bruger domstolens praksis i forhold til kriminelle udlændinge, når de vurderer syriske flygtninges tilknytning til Danmark, " siger Nikolas Faith Tan.
Notat om praksis mangler siden 2019
Udlændingestyrelsen, Udlændinge- og Flygtningenævnet blev med lovændringerne i 2019 bedt om at opdatere et notat, der beskriver Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området. Det er endnu ikke sket. Imens har 100 ud af 1000 syriske flygtninge mistet deres opholdstilladelse.