Flygtninge kommer hurtigere i arbejde

I 2015 fik godt 11.000 flygtninge asyl. I januar 2016 var kun tre procent af mændene og én procent af kvinderne fra denne gruppe i arbejde.Herefter er tempoet år for år steget markant, og hver asylårgang er kommet hurtigere i beskæftigelse end den tidligere. I 2016-årgangen var otte procent af mændene i beskæftigelse ved starten af 2017. For 2017-årgangen gjaldt det 16 procent, og for 2018-årgangen var andelen altså steget til 23 procent – den suverænt højeste andel hidtil.I maj 2019 var mere end hver anden mandlig asylmodtager fra årgang 2015 og 2016 i beskæftigelse, mens det gjaldt 45 procent af årgang 2017 og 32 procent af årgang 2018.

Både mænd og kvinder kommer hurtigere i job

Andelen i beskæftigelse er lavere for kvinder, end den er for mænd, ligesom udviklingen er mindre markant, selvom der er positiv udvikling for begge grupper. Der kan være mange årsager til det lavere niveau for kvinderne. En DA-analyse fra 2018 og en analyse fra Rockwoolfonden viser bl.a. at flygtningemænd dobbelt så ofte som kvinder sendes i virksomhedsrettet praktik – den type aktivering, der erfaringsmæssigt har størst beskæftigelseseffekt. Til gengæld falder andelen af mænd, der deltager i danskuudannelsen. Det viser analysen fra Rockwoolfonden også.

Virker IGU?

I 2015 og 2016 trådte en række ændringer af integrationsindsatsen over for flygtninge i kraft. Integrationsydelsen blev indført i 2015 og i 2016 indgik DA, LO og regeringen en trepartsaftale om integration. Trepartsaftalen indførte et nyt forløb, IntegrationsGrundUddannelsen (IGU), og indeholdt derudover krav om, at flere flygtninge skulle møde krav om at søge job og løbende være i virksomhedsrettet aktivering.Læs mere om IntegrationsGrundUddannelsen IGU her og om DA´s analyse her.