PTSD rammer også børn i Danmark

PTSD eller posttraumatisk stress forbindes ofte med soldater og flytninge ramt af krigstraumer. I gamle dage kaldte man derfor også lidelsen for granatchok. Men PTSD kan også ramme børn og unge, der slides ned af mobning, mishandling i hjemmet eller andre traumatiserende oplevelser. I en ny dansk undersøgelse får vi nu for første gang gennem danske registre et billede af, hvor udbredt PTSD er blandt danske børn i skolealderen. Blandt de 670.000 undersøgte børn i studiet er det 2,3 procent – svarende til 15.636 børn – der har fået stillet en PTSD-diagnose. Det reelle tal blandt børn og unge i befolkningen kan dog være op mod 6 procent.  Ifølge forskerne bag den store PTSD-undersøgelse er der nemlig en anden konklusion, der presser sig på.

Udsatte børn bliver overset

Undersøgelsen viser en klar tendens til, at mange udsatte børn går under radaren, når det gælder PTSD-diagnoser. Dermed får de ikke den udredning og hjælp, som de har brug for, fortæller Mogens Christoffersen, seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), til Videnskab.dk. Det er eksempelvis »usædvanligt sjældent«, at børn i belastede boligområder, børn af indvandrere og flygtninge, børn af forældre med et alkoholmisbrug eller børn af længerevarende ledige bliver udredt og får en diagnose med PTSD, forklarer Mogens Christoffersen.

Og det skyldes ikke, at socialt udsatte børn er immune over for PTSD,"tilføjer han.

Snarere tværtimod, lyder det fra studiets anden medforfatter, klinisk professor ved Københavns Universitet Anne Thorup, til Videnskab.dk:

I socialt udsatte familier er der flere risikofaktorer for PTSD som stof- eller alkoholmisbrug hos forældre, eller psykisk sygdom, fattigdom, begrænset støtte fra netværk, dårlig social integration og så videre."

   "Disse familier har ofte komplekse problemstillinger, som kan ’skygge’ for barnets PTSD, som ikke bliver set, da meget andet fylder i familien. Så ja, børnene er i øget risiko," pointerer Anne Thorup.

Begge nævner de, at de "frygter", at

PTSD blandt denne gruppe af børn bliver overset og derfor ikke behandlet."

Bliver sværere at behandle med tiden

Problemet med ikke at få en rettidig og korrekt PTSD-diagnose er, at børnene bliver svære at behandle med tiden – eller at de slet og ret bliver fejlbehandlet: 

   "I sidste ende kan det hæmme børnenes udvikling, hvis de ikke får hjælp i tide,"siger Mogens Christoffersen, der påpeger, at behandlingen af PTSD-ramte børn er veldokumenteret.

   "Vi ved, at PTSD-ramte børn skal behandles med kognitiv adfærdsterapi, som er traumefokuseret. De skal ikke have angstdæmpende medicin eller andet," siger han.

Samme pointer kommer fra adjunkt Sille Schandorph Løkkegaard, der forsker i PTSD blandt børn ved Syddansk Universitet. Hun pointerer også, at de ubehandlede eller fejlbehandlede børn på sigt kan blive en dyr omgang for systemet:

   "Beregninger viser, at kognitiv adfærdsterapi koster omkring 35.000 til 39.000 kroner per barn. Men en anbringelse uden for hjemmet, som oftere ser ud til at blive taget i brug i udsatte familier, løber hurtigt op over 1 million kroner," siger hun til Videnskab.dk.

Et stort samfundsproblem

Børn og unge med PTSD er ganske vist en forholdsvist lille gruppe befolkningsmæssigt, lyder det fra Sille Schandorph Løkkegaard.

   "Men deres problemer kan komme til at udgøre et stort samfundsproblem, og de kan blive dyre for samfundsøkonomien på sigt – især hvis de ikke bliver behandlet rigtigt og i tide," siger hun og fortsætter:

Hvis børn lider af PTSD tre år eller mere uden at få den rette hjælp, så taler man om i forskningskredse at lidelsen bliver kronisk, og risikoen for at havne i misbrug, vold og kriminalitet senere i livet stiger."

Sille Schandorph Løkkegaard har ikke været involveret i det nye studie, men er begejstret for at få "nogle opdaterede tal" på området.

   "Det er længe siden, at vi har haft danske undersøgelser, der har undersøgt omfanget af PTSD hos børn og unge," siger forskeren.

Toppen af isbjerget

Men det nye danske studie viser kun toppen af isbjerget, når det kommer til PTSD blandt børn.

   "Der er ingen tvivl om, at vores studie ikke fanger alle tilfælde. Det reelle tal er væsentligt større," siger Mogens Christoffersen.

   "Vores tal er fra de børn, som kom i kontakt med hospitalsvæsenet, hvilket i sig selv kræver at man er ’temmelig’ syg," forklarer Anne Thorup.

Derudover er det langt fra altid, at børne- og ungdomspsykiatrien husker at overveje PTSD, når de udreder og diagnosticerer et barn, tilføjer Anne Thorup, der også er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center ved Region Hovedstaden:

Vi har ikke altid så stor fokus på traumer i psykiatrien, så der er stor risiko for, at vi har overset noget, særligt hvis barnet også har andre vanskeligheder – for eksempel ADHD eller autisme.

Denne type studier vil dog aldrig kunne indfange det reelle antal PTSD-ramte børn i Danmark, da det kun ser på de børn, der har fået stillet diagnosen i psykiatrien.

• Først og fremmest må man forvente, at nogle børn aldrig får stillet en diagnose. Man skal altså regne med, at der er et mørketal af ikke-registrerede tilfælde.

• For det andet får nogle børn stillet en PTSD-diagnose i kommunerne, og de er dermed ikke medregnet i studiet her.

I flere udenlandske – og især amerikanske – undersøgelser er det typisk omkring 6 procent af børn og unge i en befolkning, der rammes af PTSD. Mogens Christoffersen "forventer ikke", at vi i Danmark er oppe på de 6 procent, men tilføjer, at det er svært at sige helt præcist. Et dansk studie fra 2008 giver dog samme estimat på 6 procent. Ifølge Sille Schandorph Løkkegaard er det derfor et nogenlunde retvisende tal, hvis det da ikke er endnu højere.Det efterhånden 16 år gamle studie, så nemlig kun på PTSD blandt børn i folkeskolen og ikke fra specialskoler og blandt flygtninge, hvor omfanget af PTSD med al sandsynlighed er større, forklarer Sille Schandorph Løkkegaard.

Læs hele artiklen her