Dansk lov om parallelsamfund vurderes at være forskelsbehandling

Det står klart, efter at EU-Domstolens generaladvokat, Tamara Ćapeta, torsdag kom med et forslag til afgørelse af sagen. Det skriver Ritzau.

Forslaget er ikke den endelige afgørelse, men den bliver ofte fulgt af EU-Domstolen. Ifølge forslaget er den danske lovgivning udtryk for "direkte forskelsbehandling" på grund af etnicitet.

Dermed er Danmark på kant med EU-direktivet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse. Udmeldingen fra generaladvokaten kommer, efter at Østre Landsret har bedt om en afklaring på, om den danske lov er forenelig med direktivet.

Anmodningen fra Østre Landsret skyldes to sager ved domstolen. Her er netop spørgsmålet om forskelsbehandling omdrejningspunktet. Sagerne drejer sig om, at beboere er blevet opsagt eller genhuset fra almene boliger i Mjølnerparken på Nørrebro og i Schackenborgvænge i Ringsted.

Ikkevestlig oprindelse

Hvis et område er kategoriseret som et "hårdt ghettoområde" – i dag kaldet "omdannelsesområde" – skal andelen af almene boliger reduceres til maksimalt 40 procent af den samlede boligmasse. Det kan ske ved at sælge eller nedrive bygninger, hvilket allerede er sket flere steder i landet, hvor beboerne er blevet opsagt eller genhuset.

Et af kriterierne for, om et boligområde karakteriseres som et omdannelsesområde handler om, at mere end halvdelen af beboerne skal have "ikkevestlig" oprindelse. Er det ulovlig forskelsbehandling, når loven skelner mellem beboere med vestlig og ikkevestlig oprindelse? Det mener en række beboere, som er blevet genhuset eller opsagt fra almene boliger i Mjølnerparken på Nørrebro og i Schackenborgvænge i Slagelse. De har derfor anlagt sag mod Social- og Boligministeriet.

Sagen er af principiel karakter og begyndte derfor i Østre Landsret, som i slutningen af 2022 besluttede at inddrage EU-Domstolen. Konkret ønsker landsretten at få EU-Domstolens vurdering af, om den danske lovgivning er forenelig med EU-direktivet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse.

Og det er den altså ikke, hvis man spørger generaladvokat Tamara Ćapeta. Almenboliglovens kriterie er baseret på etnisk oprindelse, og "der foreligger direkte forskelsbehandling, når den mindre fordelagtige behandling er direkte baseret på etnisk oprindelse," udtaler hun.

Lovgivningen stiller disse lejere i en sårbar situation, for så vidt angår sikkerheden af deres ret til en bolig, hvilket således medfører en ringere behandling af disse personer, i forhold til lejere i andre kvarterer, der befinder sig i en sammenlignelig situation, hvor størstedelen af befolkningen er af "vestlig" oprindelse"

Generaladvokaten erkender, at de lejere, som er blevet opsagt fra deres boliger, ikke er blevet udvalgt på grund af deres ikkevestlige baggrund. Ikke desto mindre mener hun, at der er tale om forskelsbehandling. Desuden mener Tamara Ćapeta, at lovgivningens skelnen mellem vestlige og ikkevestlige beboere er stigmatiserende:

Hvilket mindsker snarere end øger deres chancer for at blive integreret i dette samfund."

Det er uvist, hvornår EU-Domstolen skal behandle sagen, men det er forventningen, at det sker i år. Domstolens afgørelse vil indgå i Østre Landsrets videre behandling af sagerne anlagt af beboere fra Mjølnerparken og Schackenborgvænge. Beboere fra to boligområder i Aarhus har anlagt lignende sager.