Kritik af lavere ydelser til flygtninge

14.08.2015 | Af: Tanja Weiss

Den nye regerings forslag om at sænke integrationsydelsen til SU-niveau for flygtninge møder stor kritik fra flere organisationer i Damark og fra FN.

Ministrene for Integrations- Skatte- og Beskæftigelsesministeriet er blevet kaldt i samråd i Folketinget på tirsdag den 18. august af Enhedslisten og Alternativet. Partierne, UNHCR og danske organisationer har kritiseret de fremsatte lovforslag for ikke at leve op til flygtningekonventionens krav om lige behandling af flygtninge og modtagerlandets egne borgere. Lovforslagene indebærer blandt andet, at flygtninge i integrationsperioden vil få en lavere ydelse end andre borgere på kontanthjælp. De vil også først efter to års ophold kunne modtage fuld børnefamilieydelse, hvis loven bliver vedtaget.

Bryder konventionen

UNHCR har netop udtalt kritik af lovforslagene og påpeger, at de er i strid med Danmarks forpligtelser i forhold til konventionen. Institut for Menneskerettigheder, UNHCR og Dansk Røde kors har påpeget, at det vil skabe flere fattige og socialt isolerede familier, hvor især børnene vil komme til at lide afsagn. Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Røde Kors og UNCHR refererer til Rockwool Fondens undersøgelse fra 2012 af konsekvenserne af den tidligere starthjælp, som gjorde det sværere især for børnefamilierne at blive integreret. Det var især fritidsaktiviteter til børnene, offentlig transport og computere til skolearbejde, de ikke havde råd til. Sådan konkluderer Rockwoolfonden i deres undersøgelse:    "Konklusionen er, at starthjælpsflygtningenes levevilkår præges af fattigdom. Når
skat og husleje er betalt, står modtagere af starthjælp tilbage med et beløb, som gør det helt umuligt at betale udgifterne i et dansk standardbudget, selvom det tager udgangspunkt i priser i discountbutikker."

Begrænset beskæftigelseseffekt

Rockwoolfondens undersøgelse viste også, at der var en lille beskæftigelseseffekt med indførelsen af starthjælp. I alt 12 procent på Starthjælp kom i arbejde og efter fire år var det kun 9 procent, der fortsat havde arbejde. Dansk Røde Kors skriver sådan i sit høringssvar:   "Den forventede beskæftigelseseffekt viste sig mindre, end den daværende regering forventede. Og stod i Røde Kors´optik ikke mål med de negative effekter på mulighederne for at blive integreret."Find høringssvarene på Folketingets hjemmeside og Dansk Socialrådgiverforenings nyhed her