Integrationsydelsen skaber fattigdom - ikke integration

Forældre spiser resterne af deres børns mad eller springer morgenmaden over, så der er nok til børnene. En far dropper at købe medicin. En søn må frameldes fodbold, fordi der ikke er råd til at købe udstyr. En datter får ikke briller, fordi de er for dyre og det er svært at søge enkeltydelser.Sådan fortæller familier på integrationsydelse om deres økonomiske situation i en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder og på forsiden af avisen Information. Rapporten konkluderer, at nogle af de 50.000 mennesker, heraf 20.000 børn, der er berørt af ydelsen, kommer under grundlovens krav om "eksistensminimum." I grundlovens paragraf 75 står der, at den der ikke selv kan ernære sig eller sine, er berettiget til hjælp fra det offentlige. Højesteret har fastslået, at det betyder, at den danske stat skal sikre et eksistensminimum for borgere, der ikke kan forsørge sig selv. Institut for Menneskerettigheder har lavet budgetter og interviews med nogle af familierne. De familier med mange børn og som ikke kan få fuld børnefamilieydelse fra starten af deres ophold i Danmark, er særligt hårdt ramte økonomisk. De lever under et eksistensminimum og derfor vil de kunne lægge sag an mod staten eller kommunen, vurderer instituttet.   "De ville kunne lægge sag an og sige, at de har ret til en forsørgelse, hvor de kan få mad hver dag og den medicin, de har brug for," siger ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt, til Information. 

Familier med flere børn, medicin og transport

Det er især familier med mere end ét barn og en høj husleje og som har brug for medicin og transport til fx. behandling, der er i risiko for at ryge under et eksistensminimum. Det skyldes blandt andet, at integrationsydelsen ikke bliver større, selv om familierne har flere børn og at forældrene først optjener ret til fuld børne-familieydelse efter 6 års ophold i Danmark. Socialrådgiver Tanja Weiss fra Oasis fortæller, at hun møder familier, der ikke kan få deres økonomi til at hænge sammen i midten af måneden og at de kan have svært ved at få råd til transport og medicin til behandlingen:    "Noget af den medicin vores psykiater ordinerer, er rimelig dyr, og det kan de så finde på at lade være at med at købe."Kommunerne kan dække udgifterne til medicin og transport, hvis familien søger enkeltydelser. Det kræver, at de kan dokumentere, at de ikke selv har råd til at betale. Rapporten peger dog på, at familierne ofte får afslag eller aldrig får søgt enkeltydelser, fordi det er en kompliceret og tidskrævende proces, hvor de skal kunne bruge NemId eller få hjælp i borgerservice, have kvitteringer og andre bilag tre måneder tilbage i tiden.    "Vi forsøger at hjælpe patienterne med at få overblik over deres økonomi og søge enkeltydelser, så de får råd til medicin og transport, men det er ikke vores opgave. Det tager tid og det er heller ikke derfor, de er kommet i behandling," forklarer Tanja Weiss og tilføjer, at det ligefrem kan være en hindring for nogen i forhold til at få fuldt udbytte af behandlingen, hvis økonomien ikke er på plads før de starter. 

Trange boliger giver mere stress og pres

Tanja Weiss fortæller, at der har været tilfælde af familier, som Oasis må afvise til behandling på grund af deres økonomiske situation og dårlige boligforhold. Hun har for eksempel lige måttet afvise en syrisk familie, som bor 6 mennesker på i to værelser med fælles køkken og bad. Familien har desuden kun været to måneder i Danmark og bor i en midlertidig bolig i en nedlagt skole.    "De bor seks mennesker på to værelser og de er så stressede over at bo så tæt, at de ikke er i stand til at modtage behandling, før deres boligforhold er på plads. Desværre har de heller ikke råd til en større bolig, fordi de er på integrationsydelse og før de kan dansk nok til at få et arbejde," forklarer hun. Herudover oplever mange behandlingstilbud for krigstraumatiserede flygtninge, at patienter ikke dukker op til deres behandling, fordi de ikke har råd til tog- eller busbilletten. Derfor står økonomien ofte i vejen for at de kan blive raske og komme ud på arbejdsmarkedet, fortæller David Oehlenschläger fra Dignity - Institut for Torturoverlevere. 

Fattigdom øger den sociale isolation

Rapporten peger også på, at familiernes økonomiske situation går ud over deres evne til at være sociale og blive en del af samfundet. En flygtning siger i rapporten, at han er nødt til at sige nej til sociale arrangementer, fordi han ikke har råd og det får ham til at føle sig isoleret og som i en "boble":   "Man kan ikke tage imod invitationer til fødselsdage og bryllupper, fordi det betyder, at man skal medbringe en gave. Det har vi ikke råd til."Fattigdomsforskning peger på, at en dårlig økonomi fører til social udelukkelse fra samfundet og hæmmer integrationen. Seniorforsker Lars Benjaminsen fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE, siger:    "Denne type fattigdom risikerer at modvirke integrationen og den sociale inklusion. Det kan være svært at have overskud til at komme ud i det nye samfund, når de ikke kan få økonomien til at hænge sammen i dagligdagen."

Virker loven efter hensigten?

Loven om lavere ydelser til nyankomne eller mennesker, der har været mere end et år uden for Danmark de seneste 7 ud af 8 år, blev indført i 2015. Regeringen troede, at det kunne holde de mange asylansøgere væk fra Danmark. De troede også, at flere ville finde et arbejde for at slippe for de lave ydelser og den økonomiske stress. Der er endnu ikke lavet undersøgelser, der viser, at det virker, og at flere kommer i arbejde pga. de lave ydelser. Statistikkerne viser dog, at det i øjeblikket går rimeligt godt med at få flygtninge i arbejde. Men årsagen kan lige så godt være, at det går godt med økonomien og beskæftigelsen i Danmark generelt og at der derfor aktuelt er mange flere jobs at få. Det er et dilemma for velfærdsstaten, at man på den ene side ikke skal vænne nye borgere til at leve et liv på passiv forsørgelse. Men at det på den anden side heller ikke skal gå ud over de borgere, der står tilbage, og som ikke lykkes med at komme på arbejdsmarkedet, forklarer Lars Benjaminsen, VIVE, og spørger:   "Hvor lav en levestandard kan vi tåle, før integrationen også kommer i fare, og den helt almindelige dagligdag bliver for svær?"Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg mener ikke grænsen er nået endnu. Hun svarer i en mail til Information:   "Jeg mener ikke, at integrationsydelsen er for lav. Tværtimod. Hvis jeg skulle justere integrationsydelsen, ville det nærmere være i nedadgående retning."Hun mener heller ikke, at der er noget at komme efter juridisk i forhold til grundloven. Hun afviser således kritikken fra Institut for Menneskerettigheder og skriver:   "Integrationsydelsens formål er at få flere i job. Kommer man til Danmark, kan man ikke bare gøre krav på en passiv tilværelse med høje velfærdsydelser fra dag ét - man skal bidrage til samfundet." Læs hele artiklen online her eller kommentar i Altinget fra Institut for Menneskerettigheder. Læs undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder her.