Beskæftigelse kan løfte kvinder ud af social kontrol

Der har været meget fokus i de senere år på social kontrol blandt indvandrere og efterkommere, specielt blandt unge kvinder med etniske minoritetsbaggrund. Social kontrol forstås som begrænsninger i frihed og selvbestemmelse for eksempel i forhold til valg af kæreste eller ægtefælle, venner, uddannelse, fritidsaktiviteter, påklædning, eller i forbindelse med seksuel orientering, med karakter af pres, restriktioner, overvågning, isolation, trusler, tvang, og/eller fysisk og psykisk vold udøvet af familie og omgangskreds. Social kontrol ses ofte i forbindelse med æresrelaterede konflikter, og blandt grupper med traditionelle og/eller religiøse kønskonservative og seksualmoralske normer.  En rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at fra 2012-2016 var andelen af 18-29-årige ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der fik begrænset deres frihed med hensyn valg af kæreste eller ægtefælle hhv. 37 og 27 procent blandt religiøse kvinder og mænd, mod hhv. 17 procent og 12 procent blandt ikke-religiøse kvinder og mænd.

En undersøgelse blandt jobcentermedarbejdere i Københavns Kommune viser, at social kontrol kan være en barriere for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Omfanget af social kontrol kan ikke måles præcist, men sagsbehandlerne i jobcentre oplever, at det udgør et problem i forhold til kvindernes beskæftigelse. Undersøgelsen viser, at det især er to grupper kvinder, der bliver udsat for social kontrol i relation til beskæftigelse: Nytilkomne ægtefælleforsørgede familiesammenførte kvinder, der lever relativt isoleret og har dårlige danskkundskaber og langtidsledige over 30 år, typisk familiesammenførte i arrangerede ægteskaber, som har levet i Danmark i mange år. Endvidere er der tale om, at social kontrol for nogle kvinder bliver en langvarig “indgroet barriere”, idet de bevæger sig over tid fra første til anden gruppering. Kvinderne kommer fra lande i Mellemøsten og Nordafrika, men eksempler på kinesiske kvinder og roma kvinder udsat for social kontrol nævnes også i undersøgelsen. Typisk er det ægtellefællen eller andre familiemedlemmer og bekendte, som presser kvinden til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Undersøgelens forfattere peger på, at motivet for eksempel kan være, at kvinden ikke skal være på arbejdspladser, hvor der er tæt kontakt med kollegaer af det modsatte køn,

Højere beskæftigelse end tidligere

Beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere med ikke-vestlig baggrund i alderen 16-64 år var 52,6 procent i 2020, ifølge Danmarks Statistik. Det kan synes lavt, men det har været endnu lavere. I 1996 var beskæftigelsesfrekvensen blot 25,8 procent. Trods fordobling er knap halvdelen af denne gruppe kvinder uden job. KVINFO har undersøgt hvorfor og analyseret barrierer, som disse kvinder møder både som personer og som gruppe. Analysen viser, at der er stort potentiale for at få flere af kvinderne i job. Især sprog, uddannelse og netværk kan være med til at fremme at flere kommer i arbejde, mens alder, oprindelsesland og opholdsgrundlag er sværere at gøre noget ved og ses som nogle af de største barrierer. 

Sprog, uddannelse og netværk

En væsentlig udfordring for en del af gruppen af kvinder med ikke-vestlig baggrund er deres danskkundskaber. 27 procent af ikke-vestlige indvandrere med mindst tre års liv i Danmark mener selv, at de i nogen eller i høj grad har problemer med at varetage et arbejde på grund af sprogbarrierer. Det viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse 2020.

Mangel på uddannelse gør det også vanskeligere at få et job. 39 procent af kvinder med ikke-vestlig oprindelse mellem 25 og 64 år mangler en erhvervskompetencegivende uddannelse, hvor det tilsvarende tal for kvinder med dansk oprindelse ligger på 21 procent. Disse tal er fra Danmarks Statistik 2019. Hvis ens sociale og professionelle netværk samtidig er svagt, er det meget svært at få et arbejde. Og når det endelig lykkes, er det ofte i konjunkturfølsomme jobs i servicesektoren med sparsom kontakt til etniske danskere.

Høj arbejdsmotivation

Selv om barriererne kan virke uoverskuelige, er der et stort potentiale for at få flere kvinder med minoritetsbaggrund i job.Først og fremmest er arbejdsmotivationen høj: 94 procent blandt etniske minoriteter i Danmark mener, at det er vigtigt at have et arbejde, så man kan forsørge sig selv. Dette gælder i nogenlunde lige høj grad for kvinder og mænd, viser en undersøgelse fra Als Research i 2019.

Langt størstedelen betragter det også som vigtigt, at ens ægtefælle har et arbejde. Det siger 89 procent af ikke-vestlige indvandrere i Udlændinge- og integrationsministeriets Medborgerskabsundersøgelse fra 2019.

Yderligere et godt tegn er, at 34 procent af ikke-vestlige indvandrere mellem 25 og 64 år har taget en uddannelse i Danmark. Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 2017. Viljen til at tage uddannelse siger noget om arbejdsmotivation, men er også en god ting, fordi uddannelse – og især en dansk uddannelse – beviseligt fremmer udsigterne til at få et job.

Rapporten Barrierer for kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund på det danske arbejdsmarked samler og analyserer forskningsresultater på integrationsområdet. Rapporten er udgivet af KVINFO i 2021.

Du kan læse hele rapporten her og en nyere rapport fra integrationsviden og Mantra her