Hvordan får vi færre radikalisede?
21.08.2015 | Af: Tanja Weiss
Et svar forældre, kommune, politi og sociale myndigheder jagter. Det giver en ekspertgruppe nu et bud på i en rapport, som Københavns kommune netop har udgivet.
Ekspertgruppen blev nedsat af Københavns kommune i januar 2015 umiddelbart før angrebet på Krudttønden og Synagogen i København 14. februar 2015. Den blev nedsat for at undersøge alle former for radikalisering - både inden for højre- og ventre-ekstremistiske grupper såvel som i militante islamistiske miljøer. Gruppen anbefaler nu, at Københavns Kommune styrker indsatsen på fem forskellige områder, så der kommer en mere effektiv og sammenhængende indsats og dermed færre radikaliserede: - Ny kommunikationsstrategi for indsatsen til forebyggelse af radikalisering
• Styrket koordinering og overblik
- Ny enhed i Københavns kommune, der sørger for koordinering og tværgående overblik
- Ny enhed i Københavns kommune, der sørger for koordinering og tværgående overblik
• Det forebyggende niveau
- Styrket indsats på skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
- Styrket samarbejde med lokale foreninger og aktører
- Styrkelse af børn og unges kritiske sans ved brug af sociale medier
• Det foregribende niveau
- Forpligtende samarbejde om systemovergange (fx. mellem forvaltninger og kriminalforsorgen)
- Bedre støtte til forældre og pårørende
- Styrket indsats overfor marginaliserede unge
- Opkvalificering af sundhedspersonale
- Styrket samarbejde med boligselskaber
- Styrket vidensdeling med relevante byer
- Øget fokus på voldsramte familier og flygtningefamilier med traumer
- Styrket kontakt med radikaliserede miljøer
• Det indgribende niveau
- Styrkede indsatser til udsatte borgere, der er radikaliserede eller sårbare overfor radikalisering samt hjemvendte
fra konfliktområder
• Øget vidensniveau og analyse
- Øget vidensniveau og analyse
- Styrket indsats på skoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser
- Styrket samarbejde med lokale foreninger og aktører
- Styrkelse af børn og unges kritiske sans ved brug af sociale medier
• Det foregribende niveau
- Forpligtende samarbejde om systemovergange (fx. mellem forvaltninger og kriminalforsorgen)
- Bedre støtte til forældre og pårørende
- Styrket indsats overfor marginaliserede unge
- Opkvalificering af sundhedspersonale
- Styrket samarbejde med boligselskaber
- Styrket vidensdeling med relevante byer
- Øget fokus på voldsramte familier og flygtningefamilier med traumer
- Styrket kontakt med radikaliserede miljøer
• Det indgribende niveau
- Styrkede indsatser til udsatte borgere, der er radikaliserede eller sårbare overfor radikalisering samt hjemvendte
fra konfliktområder
• Øget vidensniveau og analyse
- Øget vidensniveau og analyse
Ingen garantier for mindre radikalisering
Ekspertgruppen skriver i rapportens konklusion, at selv hvis samtlige af deres anbefalinger bliver fulgt, er der dog ingen garanti for, at udviklingen med øget radikalisering kan vendes eller reduceres. "Årsager til radikalisering er mange og komplicerede, og varierer over tid og fra individ til individ. Radikaliserede individer er f.eks. forskellige i opvækst, faglige evner og social baggrund. Samtidig påvirkes radikaliseringen af udviklingen i f.eks. risikomiljøer med grupper, som opfordrer til militant aktivisme og vold. Eller af udviklingen i globale konflikter (som f.eks. krigen i Syrien og Irak). "Dette synspunkt er Khattera Pawani enig i. Hun har selv tidligere været med i partiet Hizb ut-Tahrir og arbejder nu i Exitcirklen med at få unge ud af radikale miljøer: "Radikaliseringsprocessen starter jo ikke det øjeblik, de bliver rekrutteret af de radikale miljøer. Den proces starter det øjeblik, de unge føler sig identitetsløse og opsøger steder, hvor de bliver genkendt. Det er steder, hvor der findes et søster-/broderskab, hvor man bliver anerkendt for netop at føle sig utilpasset – for så at føle sig tilpas"Mange veje ind
Rapporten konkluderer, at der er mange veje ind i ekstremisme, men forsøger alligevel at inddele de unge i fire grupper:- Én gruppe er drevet af en følelse af spænding og eventyrlyst og en fascination af vold og handling, hvor vold ofte rationaliseres og legitimeres af ideologien eller af sagen.
- En anden gruppe søger svar på livets mening, hvor ideologien bliver den afgørende faktor og svaret på livets store spørgsmål. De tiltrækkes af ideologiens klarhed og opfatter sig som individer på den gode side i kampen mod ondskab.
- En tredje gruppe har behov for et tilhørsforhold, og ideologien, sagen og venskabet i miljøet er det vigtigste.
- Den sidste gruppe er dem, der har ekstremistiske familiemedlemmer, hvor ekstremismen støttes, glorificeres og i nogle tilfælde er forventet.