Kan flygtninge med traumer arbejde fra dag ét?

12.02.2016 | Af: Tanja Weiss

Det blev socialrådgiver i Oasis spurgt om i Debatten på DR2 den 11. februar.

I går gik arbejdsgiverne, regeringen og fagforeningerne i gang med trepartsforhandlingerne. De skal finde et svar på, hvordan flygtninge kommer i arbejde. Hvordan gør man bedst det, og skal flygtninge overhovedet arbejde i Danmark? Socialrådgiver Tanja Weiss fra Oasis deltog sammen med blandt andre Dennis Kristensen fra FOA, Simon Emil Ammitzbøll, Liberal Alliance, Dan Jørgensen fra Socialdemokraterne og Sofie Carsten Nielsen, De Radikale i Debatten på DR2. Desuden deltog Dansk Folkeparti, Ventres integrationsordfører Marcus Knuth og Pelle Dragsted, finansordfører fra Enhedslisten samt Rasmus Jarlov fra De Konservative. Med de mange flygtninge som kommer til landet i øjeblikket, er fokus nu kommet på, hvordan de kommer til at klare sig bedst muligt i Danmark. Mange peger på at arbejde er det bedste middel til integration, men spørgsmålet er netop, om alle kan arbejde lige når de har fået opholdstilladelse i Danmark.I Oasis er socialrådgivernes erfaring, at mange har så svære oplevelser med sig fra deres hjemlande eller fra flugten, at de har brug for lidt tid til at finde sig tilrette i det nye land, før de kan komme i arbejde. Hvis de tilmed ikke har fået deres familier til Danmark endnu, kan uroen og ængstelsen over, hvad der er sket dem eller om de er i sikkerhed også påvirke dem psykisk. Det kan være en barriere for at starte på arbejde - udover manglende sprog, kendskab til arbejdspladskulturen og behov for opkvalificering. Men det udelukker ikke at komme på arbejdsmarkedet. Det tager bare lidt længere tid og kræver i en del tilfælde behandling, hvis de traumatiske oplevelser har påvirket flygtningen så meget, at det er svært at sove, huske og koncentrere sig.Se hele udsendelsen her