Arbejdsgivere vil bestemme over kvinders ret til at klæde sig som de vil
10.03.2020 |
Kvinder med tørklæde skal sende 60 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Det viser ny forskning.
Når Fatima, Bibi og Anna sender en ansøgning til et job, vil etnisk danske Anna blive indkaldt tre gange så ofte, som de to andre. Sværrest vil det være for Fatima, hvis hun også bærer tørklæde. Mens Bibi uden tørklæde, men med ikke-vestlig baggrund skal sende 18% flere ansøgninger.Det viser ny forskning, som ph.d. Malte Dahl har lavet for Københavns Universitet og Institut for Statskundskab. Undersøgelsen viser også, at etniske minoritetskvinder uden tørklæde skal sende 18 % flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Men rekorden på 60 % tager kvinden med tørklædet - trods samme uddannelse, erfaringer og kvalifikationer. "Fravalg på grund af etnisk oprindelse er altid ulovligt, mens fravalg på grund af tørklæde kan i visse tilfælde være lovligt." Det skriver Institut for Menneskerettigheder på deres hjemmeside.Instituttet har interviewet 10 yngre veluddannede, velkvalificerede og dansktalende kvinder. De oplever, at arbejdsgiverne er negativt stemt over for dem, når de opdager, at de har tørklæde på.